Europa forsøger at bevæge sig ind i fremtiden ved at bygge to kunstige "energiøer" i Nord- og Østersøen. Nu planlægger Europa effektivt at trænge ind i denne sektor ved at omdanne havvindmølleparker til elproduktionskapacitet og tilføre dem til nettene i mange lande. På den måde bliver de mellemled for fremtidens sammenkoblede vedvarende energisystemer.
Kunstige øer vil fungere som forbindelses- og koblingspunkter mellem havvindmølleparker og elmarkedet på land. Disse steder er designet til at opfange og distribuere enorme mængder vindenergi. Blandt disse sager er Bornholms Energiø og Prinsesse Elisabeth Ø fremragende eksempler på nye tilgange til implementering af vedvarende energisystemer.
Energiøen Bornholm ud for Danmarks kyst skal levere op til 3 GW elektricitet til Tyskland og Danmark og har også øje for andre lande. Prinsesse Elisabeth-øen, der ligger 45 kilometer ud for Belgiens kyst, vil således indsamle energi fra fremtidige havvindmølleparker og fungere som et ubestridt knudepunkt for energiudveksling mellem landene.
Bornholm Energy Island-projektet, udviklet af Energinet og 50Hertz, bliver et værdifuldt og endda livsvigtigt energiaktiv for kontinentet. Denne særlige ø vil kunne forsyne Danmark og Tyskland med den strøm, de har brug for. For at vurdere effekten af projektet er de også gået i gang med et vigtigt arbejde, såsom indkøb af højspændings jævnstrømskabler og klargøring af infrastrukturen på land.
Byggeriet af jernbanen er planlagt til at begynde i 2025 med forbehold for miljøgodkendelse og arkæologiske udgravninger. Når den er operationel, vil Bornholms Energiø bidrage til at minimere virksomhedernes afhængighed af fossil energi og yderligere fremme energisamarbejdet mellem landene for at skabe et effektivt og miljøvenligt energisystem.
Prinsesse Elisabeth Island er et af vinderprojekterne og regnes for verdens første kunstige energiø. En multifunktionel offshore-transformatorstation beliggende ud for Belgiens kyst, den forbinder højspændingsjævnstrøm (HVDC) og højspændingsvekselstrøm (HVAC) og er designet til at indsamle og konvertere udgangsenergien fra vedvarende kilder. Det vil også hjælpe med at integrere havvindmølleparker med det belgiske net på land.
Byggeriet af øen er allerede begyndt, og det vil tage omkring 2,5 år at forberede det solide fundament. Øen vil have hybridforbindelser med variabel dybde, såsom Nautilus, der forbinder Storbritannien, og TritonLink, som vil forbinde til Danmark, når den er operationel. Disse sammenkoblinger vil sætte Europa i stand til ikke kun at handle med elektricitet, men også energi med optimal effektivitet og pålidelighed. Vindmølleparkens kabler er lagt i et bundt på havet og forbundet til Elia-nettet på land på Princess Elizabeth Island: Her viser Europa, hvordan man tackler klimaudfordringen.
Selvom energiøer kun er forbundet med Europa, repræsenterer de et globalt skift i fokus på bæredygtig energi. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) planlægger at udvikle omkring 10 energiø-projekter i Nordsøen, Østersøen og Sydøstasien. Øerne byder på gennemprøvede tekniske løsninger og en ny skala af offshore vindkraft, der gør offshore vindkraft mere tilgængelig og overkommelig.
Den Europæiske Union er et teknologisk begreb, og disse kunstige energiøer er grundlaget for en energiomstilling, der sikrer bæredygtig udvikling og en forbundet verden. Brugen af offshore vindenergi i troperne og potentialet for grænseoverskridende energistrømme er et stort skridt i retning af at give verden klimaløsninger. Bornholm og prinsesse Elisabeth lagde grunden, så der blev lagt nye planer rundt om i verden.
Færdiggørelsen af disse øer vil effektivt revolutionere den måde, mennesker skaber, distribuerer og forbruger energi på, med det mål at skabe en bæredygtig verden for fremtidige generationer.
Indlægstid: 30. december 2024